Sidst opdateret 11-02-2011 13:21 :: Vejviser :: Forklaringer :: Søgning

 

 

 

 

 

 

PImipramin (inkl. aktiv metabolit)

Stofkoncentration

Synonymer: Imipramin "DAK"

Kategorier: Farmaka ; Antidepressiva; Tricyklisk; Psykiatriske sygdomme

 

 

 

 

Beskrivelse af medikamentet

Imipramin er et tricyklisk antidepressivum. Det findes som tabletter, der tages 1-2 gange i døgnet.

Indikation for analysen

Plasmakoncentrationsmålinger bør overvejes som led i en rutine­mæs­sig behand­lingskontrol 1 og 3 uger efter påbegyndt behand­ling (eller ændring af dosis), og herefter hver 3. til 6. måned.

Analyserne er især relevante hos ældre patienter, hos patienter med hjertelidelser og patienter med epilepsi, samt i forløb med utilfreds­stil­lende klinisk effekt, ved forekomst af (påfaldende) bivirkninger, i situa­tioner med mulige interaktioner, og ved mistanke om non-kom­plians.

Prøvetagningstidspunkt

Almindeligvis om morgenen

Terapeutisk interval

500 - 1.200 nmol/L

Måleresultatet er summen af plasmakoncentrationerne af imipramin og desipramin.

Værdier over 2.500 nmol/L er toksiske og der bliver ringet fra labo­rato­riet, hvis der findes værdier over denne grænse.

Beregning af dosisforslag

Hvis der ønskes beregninger af dosisforslag skal laboratoriet oplyses om den aktuelle dosering, inkl. dispenseringsform og tidspunkter.

Af hensyn til rådgivning vedrørende interaktioner (se nedenfor) og mulig­hederne for at detektere analytisk interferens skal det også oplyses, hvad patien­ten i øvrigt får af medicin.

Farmakokinetik

Stoffet absorberes fuldstændigt fra mave-tarmkanalen og ved førstepassage-metabolisme i leveren omdannes imipramin delvis (ca. 50%) til demetylimipramin (desipramin), der også har antidepressiv virkning.

Biotilgængeligheden udviser stor individuel variation, fra ca. 40% hos hurtige omdannere til ca. 70% hos langsomme omdannere. Den maksimale plasmakoncentration nås efter ca. 1 time og protein­bindingen er ca. 90%.

Imipramin og desimipramin metaboliseres i leveren (CYP1A2, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6 og CYP3A4).

Plasmahalveringstiden er 6-18 timer for imipramin og 12-36 timer for desipramin, og steady-state nås indenfor 1 uge. Mindre end 0,1% udskilles gennem nyrerne i form af desipramin.

Links

Medicin.dk

Wikipedia

Laboratorium
Klinisk Biokemisk Laboratorium, Risskov

Patientforberedelse

Pa­tienten skal vente med en eventuel mor­genmedicin, indtil prø­ven er taget.

Prøvemateriale

Der skal anvendes 1,5 mL se­rum til analysen, dvs. at blod­prøven skal tages i rør uden antikoagulans.

Der må ikke bruges rør med gel, og prøverne skal beskyt­tes mod lys.

Serum skal afpipetteres og sen­des med almindelig post i ADR-godkendt emballage.

Rekvisition

Der kan bruges en særlig rekvisitionsseddel.

Klik hér for at hente en

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Farmakokinetisk interaktion

Samtidig behandling med fluvoxamin (Fevarin, et SSRI antidepres­sivum) og/eller cimetidin (Acinil m.fl.; en H2-receptorantagonist) kan øge plasmakoncentratioen 5-10 gange! Flere antipsykotika og SSRI-antidepressiva (fluoxetin, paroxetin og sertralin), samt valproat (De­prakine m.fl., et antiepileptikum) kan øge plasmakoncen­tra­tionerne i moderat grad.

Samtidig behandling med carbamezepin, fenytoin og/eller fenemal øger metabolismen af stoffet, og kan reducere plasmakoncentratio­nen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfatter

Ulrik Gerdes

 

 

 

 

Koder

NPU08627; [NPU02472]; p_imipramin

 

 

ñ

 

 

Sidst opdateret — 11-02-11 13:21