Sidst opdateret 16-02-2008 11:56 :: Vejviser :: Forklaringer :: Søgning

 

 

 

 

 

 

Hvad betyder det?

Forklaringer til diverse præsentationer, ord og forkortelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om »plasma« og »serum«

Hvis man surfer rundt på dette website, så vil man opdage, at der intetsteds står ’serumkoncentration’ i omtalen af en analyse, men udelukkende ’plasmakoncentration’.

Man vil imidlertid også kunne støde på det tilsyneladende para­doks, at der faktisk skal bruges serum til måling af plasmakon­centra­tionerne af mange stoffer.

Hvordan hænger det sammen?

Det er faktisk meget enkelt, og knytter sig til en af de absolut logiske definitioner i IUPAC-systemet:

·         Blodplasma er et veldefineret biologisk ’system’, nemlig den ikke-cellulære del af fuldblod.

·         Når vi fx måler koncentrationen af albumin i en blodprøve, så er meningen jo at estimere koncentrationen ’inde i patienten’, dvs. i hans eller hendes blodplasma.

·         Det er den nøgleinformation vi sigter efter, og derfor hedder analysen selvsagt ’P—Albumin, stofkoncentration’.

·         At man udmærket kan bruge serum (dvs. koaguleret blodplas­ma) til en måling af ’P—Albumin, stofkoncentration’ er blot en underordnet teknisk detalje.

Det sjove (eller lidt pinlige…?) er, at selv mange specia­lister indenfor området enten ikke ved det, eller at har valgt at ignorere distinktionen: Man måler fx stadig S—Albumin mange steder i Danmark.

P-Kalium målt på plasma?

Denne formulering har vist voldt en del hoved­brud nogle steder.

Man kan naturligvis bruge plas­ma fra en antikoaguleret blod­prøve til at måle P-Ka­lium i stedet for at bruge serum.

Så simpelt er det!

 

 

 

 

Om »stofkoncentration« og »massekoncentration«

Hér er en anden sproglig distinktion, som kliniske biokemi­kere har opfundet for at være præcise og betydningsfulde:

·         Vi bruger ordet »stofkoncentration« når enheden henviser til et stofs molekylære koncentration, fx mmol/L

·         Og vi bruger ordet »massekoncentration« når enheden henviser til vægten (massen) af opløst stof, fx g/L

Så enkelt er det. Det sjove er, at mange specia­lister indenfor området ikke kender forskellen.

Det er ikke nemt!

Jeg gik også i vandet for nyligt, fordi jeg i en hurtig vending tænkte, at forskellen havde noget at gøre med om man brugte SI-enheder eller ej.

Det er det ikke, som Pål Rustad fra Furst Medisinsk La­bo­­rato­rium var så venlig at minde mig om.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfatter

Ulrik Gerdes

 

 

 

 

 

 

 

ñ

 

 

Gå til startsiden

Sidst opdateret — 16-02-08 11:56