Sidst opdateret 25-10-2009 18:38 :: Vejviser :: Forklaringer :: Søgning
Noget om analysenavne & sprog — jeg er vild med dansk! Et forsvar for brugen af danske navne for biokemiske analyser J
25-10-2009 :: Om at kunne kommunikere på godt dansk! »Dansk er et af verdens store, gamle sprog – lige så stort som fx engelsk, tysk og fransk når det gælder ordforråd, udtryksevne og muligheden for at danne nye ord. Vi har godt 500.000 ord i dansk, og mere end halvdelen af dem er fagord«… Citatet stammer fra Kirsten Rask i hendes bog »Fagsprog – vidensprog«, som jeg for nyligt har købt og læst. Og som jeg varmt kan anbefale til brug i det kliniske biokemiske miljø, hvor kommunikation og vidensformidling jo er kerneydelser. ► Klik hér for linke til hendes website 22-11-2008 :: En diskussion om ’kortnavne’… Overlæge Pal Bela Szecsi på Klinisk-biokemisk afdeling, Gentofte Hospital har i Ugeskrift for Læger diskuteret betydningen af brugerinddragelse i formuleringen af navnene. ► Klik hér for at læse debatindlægget ► Klik hér for at læse det foregående indlæg 18-09-2008 :: Og mere diskussion… Jeg har skrevet et indlæg til DSKB-Nyt, som bliver trykt senere på året. Efter aftale med redaktøren må teksten gerne e-publiceres før det bliver trykt. ► Klik hér for at læse mit indlæg 18-08-2008 :: Mere diskussion om biokemiske analysenavne… Overlæge Linda Hilsted på Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, og formand for Dansk Selskab for Klinisk Biokemi, har i dagens Ugeskrift for Læger svaret på et debatindlæg i juni måned fra overlæge Pal Bela Szecsi på Klinisk-biokemisk afdeling, Gentofte Hospital. ► Klik hér for at læse debatindlægget fra juni måned ► Klik hér for at læse Linda Hilsteds svar ► Klik hér for at læse svaret fra Pal Bela Szecsi Det er ganske underholdende læsning, men måske kun for folk, der er hjemhørende i det kliniske biokemiske miljø (og også er lidt indforståede). 12-07-2008 :: DSKB’s bestyrelse går nu åbent ind i diskussionen om analysenavne! Det er godt — se www.dskb.dk. Lad os få noget mere diskussion af denne og andre problemstillinger i miljøet. 08-07-2008 :: Problemer med IUPAC-navnene i Århus & omegn Den meget avancerede (og lidt berygtede) EPJ, som er indført i det tidligere Århus Amt, har betydet, at meget mere sundhedsfagligt personale bliver direkte eller indirekte involveret i rekvisitionen af laboratorieanalyser. Det har vist sig at medføre nogle udbredte & uacceptable problemer med IUPAC-navnene: Folk kan ganske enkelt ikke finde de analyser de leder efter, fordi navnene er nogle helt andre end de man bruger i daglig tale og i diverse kliniske retningslinjer rundt omkring. De kliniske biokemiske afdelinger er derfor begyndt at føje sig efter klinikernes ønsker — ► Nyhedsbrev fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Århus Sygehus ► Nyhedsbrev fra Klinisk Biokemisk Laboratorium, Risskov 16-06-2008 :: Debatindlæg om biokemiske analysenavne Overlæge Pal Bela Szecsi fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Gentofte Hospital har et debatindlæg i Ugeskrift for Læger med nogle kritiske bemærkninger om NPU-navnene og deres anvendelighed i daglig klinisk praksis. ► Klik hér for at se debatindlægget i Ugeskrift for Læger Der er mulighed for at linke fra artiklen til et online-spørgeskema om foretrukne navne for nogle hyppigt anvendte analyser. 09-04-2008 :: Sprog til tiden Det glæder mig at eksperterne deler mine synspunkter! ► Klik hér for se denne rapport fra Regeringens Sprogudvalg Danske navne i stedet for IUPAC-navne (NPU-nomenklaturen) Jeg har helt bevidst valgt at bruge danske navne og stavemåder for biokemiske analyser på dette website — i stedet for den angelsaksisk prægede nomenklatur, der anbefales af IFCC og IUPAC, og som hér i landet formidles af Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik, se www.labinfo.dk. Det kan varmt anbefales at besøge LabInfo, hvis du har brug for en god og grundig redegørelse for nomenklaturens baggrundshistorie og struktur. Der er også adgang til en database med diverse koder og navne. Bemærk venligst, at jeg ikke er kritisk overfor brugen af IUPAC/NPU-koder, dvs. de numre der bruges til en entydig identifikation af diverse analyser og som fx sikrer mod fejl i elektronisk udveksling af data. Det er kun navnene jeg ikke bryder mig om (og endda kun nogle af dem). Hvorfor foretrækker jeg danske navne? Der er mange gode argumenter: · Analysenavnene bør være de samme som anvendes i dansksproget faglitteratur, fx i Medicinsk Kompendium og i Ugeskrift for Læger, samt i den store (og voksende) samling af referenceprogrammer, hvori der indgår retningslinjer for biokemisk udredning og kontrol. · Disse referenceprogrammer (og andre tilsvarende retningslinjer for god klinisk praksis) skal bl.a. danne basis for det såkaldte sundhedsfaglige indhold (SFI) i udviklingen af elektroniske patientjournaler (EPJ). Det være mildest talt være uheldigt, hvis de anvendte analysenavne i laboratoriemodulerne er meget forskellige fra de der anvendes i de kliniske moduler. · Mange IUPAC-navne er ganske enkelt uforståelige (se fx det kanoniserede navn for MCV) og/eller indeholder dele som i bedste fald er forvirrende (se fx det kanoniserede navn for P-Kolesterol) · Danske analysenavne er lettere at læse, fordi de ikke indeholder unødvendige stumme bogstaver eller på anden måde medfører hak i den naturlige læserytme, se fx Trombocyt versus Thrombocyt, og Fosfat versus Phosphat. Det gælder især når man skal læse dem på en computerskærm. · Kommunikationen mellem laboratorier og ikke-lægeligt sundhedsfagligt personale er besværet af de komplicerede IUPAC-navne. Problemet er voksende, bl.a. fordi kommunikationen via elektroniske patientjournaler netop ofte sker ved ikke-lægeligt personales mellemkomst. · Der er stadigt flere patienter, som får adgang til deres laboratorietal i kopier af deres journaler etc., så vi bør bruge analysenavne som er forståelige i forhold til de der bruges andre steder. Det gælder bl.a. i informationsmaterialer fra patientforeninger. Hjerteforeningen har fx meget information om kolesterol, så hvorfor skal der stå P-Cholesterol + ester, stofk. i vores laboratoriesvar? · De traditionelle danske analysenavne svarer til de navne der anvendes i Sverige og Norge, og stavemåderne er meget ens. · IUPAC-navnene anvendes ikke på rekvisitionsblanketter eller i det efterhånden udbredte WebReq for praktiserende læger, da de er for lange. Tilsvarende har man også måttet pusle med udarbejdelsen af en liste med såkaldte ’kortnavne’ til brug i praktiserende lægers systemer. Disse navne er efter min mening dog lige et nummer for skrabede! Om K versus C og Ch Den angelsaksiske dominans i lægevidenskaben har gjort det svært — · Skal man skrive glukose, kalcium, karbamid, kolesterol, kreatinin og laktat? Eller skal man skrive glucose, calcium, carbamid, cholesterol, creatinin og lactat? · Jeg har som hovedregel valgt de danske stavemåder. · Der findes dog én afvigelse: Kalcium bliver stavet som calcium, fordi staveformen bliver brugt af Leif Mosekilde og Mustapha Kassem i Medicinsk Kompendium (2004). · Omvendt har jeg gjort oprør mod to af mine andre gode bekendte, Børge Nordestgaard og Ole Færgeman, som i Medicinsk Kompendium har valgt stavemåden cholesterol i stedet for kolesterol.	Hvad synes du? Besøg min blog hér. En interessant artikel Asta Høy, 1999. Medicinsk terminologi på tærsklen til et nyt årtusinde. Den svenske måde Hvorfor må svenskerne bruge svensk i deres navne, hvis vi ikke må skrive dansk? Tvivlen har sin gode ret! En konstruktivt diskuterende artikel om problemstillingen i DSKB-Nyt Om danske laboratoriers analysenavne Mange laboratorier bruger IUPAC-nomenklaturen, eller forsøger at gøre det, dvs. at brugen overhovedet ikke er konsekvent — klik hér for at studere diverse analysefortegnelser. Inkonsekvensen skyldes sandsynligvis det faktum, at IUPAC-nomenklaturen ofte er uforståelig, selv for laboratoriepersonale. Findes der alternativer til IUPAC-systemet? Ja, der findes fx LOINC og SNOMED CT. Hvad mener klinikerne? Det ved vi ikke, for de er aldrig blevet spurgt! Og dog — jeg har i foråret 2008 spurgt en række af mine bekendte fra den kliniske verden, og de ville alle foretrække danske analysenavne. Holdningen i det kliniske biokemiske miljø er stadig, at hvis klinikerne ikke kan forstå vores nomenklatur, så har de et problem! Det er faktisk ret pinligt, især for ISO 15189 akkrediterede laboratorier, som ifølge denne standard skal udforme deres svarrapporter i samarbejde med deres rekvirenter. Og klinikerne har problemer med IUPAC-navnene. Det viser sig fx ved, at de opretter elektroniske rekvisitionsprofiler med kun 1 analyse, fordi ingen kan huske hvad pokker laboratoriet kalder den ønskede analyse! Om vores naboers sprogbrug Nogle har påstået, at man i Norge, Sverige og Tyskland er ved at gå over til at bruge IUPAC-nomenklaturen. Det passer ikke!
Om F versus Ph Det er også drilagtigt — · Skal man skrive morphin og phosphat? Eller skal man skrive morfin og fosfat? · Jeg har som hovedregel valgt de danske stavemåder, men har gjort en undtagelse med visse farmaka, fordi det første bogstav er ’p’ og ikke ’f’, hvis man skal slå op i Medicin.dk.	Stavemåder har ingen praktisk betydning på dette website! Du kan søge efter alle mulige mærkelige stavemåder og synonymer, og du kan endda få hjælp, hvis du staver forkert.
Om Æ og Ø versus E Dette hér er til gengæld ikke så svært — · Man skriver naturligvis hæmoglobin og østrogen, og ikke hemoglobin eller estrogen.
Om sproget i al almindelighed Laboratoriefolk skal skrive et godt dansk uden brug af særegne ’laborocentriske’ vendinger og slang. Det volder sjovt nok ofte vanskeligheder for folk i miljøet, selvom der fx i målbeskrivelsen for den lægelige specialuddannelse findes en række eksplicitte krav til lægers evner som kommunikator. ► Indgangen til det danske sprog	Om det gode sprog ►Klik hér for at få gode råd ►Klik hér for at lære mere En anbefalet bog! Lars Daneskov: »Så snak dog dansk, mand!« JPBøger – JP/Politikens Forlagshus A/S; 2004
Om det danske sprog ► Wikipedia om sproget dansk — på engelsk! ► Wikipedia om sproget dansk — på dansk ► Dansk Sprognævn ► Sproget.dk
Nogle eksempler fra det virkelige liv — Om P-Kreatinin Der er nyligt publiceret en vigtig artikel i Scandinavian Journal of Clinical & Laboratory Investigation (SJCLI) om estimation af glomerulærfiltrationshastighed (GFR) ud fra P-Kreatinin og diverse antropometriske variable. ► Find artiklen i PubMed Den centrale biokemiske analyse, dvs. den som ifølge IUPAC-nomenklaturen hedder »P—Creatininium; subst.c. = ? mmol/L« bliver intetsteds i artiklen betegnet på denne måde, men bliver overvejende omtalt som »P-crea«. Hvorfor vil folk indenfor dansk klinisk biokemi insistere på at belemre vores brugere med en knudret nomenklatur, når vi ikke selv bruger den?	Har du smagt din egen medicin? Hvis du er én af dem der synes at IFCC/IUPAC-nomenklaturen er en god idé, og at klinikerne bare må lære at finde ud det, så smag lige på denne hér: Hvad er intermediær præcision? Jeg vil afsløre så meget at det er det ’korrekte navn’ for en meget velkendt parameter til karakterisering af analysekvalitet. Hvem siger det? Det gør IFCC! Så tag lige at find ud af det, ikke?
	Forfatter Ulrik Gerdes
		ñ
Gå til startsiden	Sidst opdateret — 25-10-09 18:38