Sidst opdateret 10-12-2009 20:19 :: Vejviser :: Forklaringer :: Søgning
P—Carbohydrat-deficient transferrin (CDT) Stoffraktion Synonymer: CDT; %CDT; Kulhydratfattigt transferrin; Sialsyrefattigt transferrin; Desialiseret transferrin; Deglykoliseret transferrin Kategorier: Forgiftning; Alkoholisme; Plasmaproteiner
Indikationer Udredning af patienter som har (eller mistænkes for at have) et højt alkoholforbrug. Kontrol af alkoholikere som er i behandling for tilstanden. Målinger af CDT kan kombineres med målinger af andre markører for et højt alkoholforbrug - klik hér. Beskrivelse Transferrin er et jernbindende protein, der i plasma findes i forskellige isoformer med et varierende antal kæder af sialsyre (et kulhydrat; carbohydrat). Den almindeligste isoform har 4 kæder (tetrasialo-transferrin), mens isoformer med 5 eller 3 kæder findes i mindre mængder, og isoformer med 2, 1 eller 0 kæder kun findes i små mængder. Hos personer med et stort alkoholforbrug øges mængden af disse tre kulhydratfattige isoformer (disialo-, monosialo- og asialo-transferrin), og især disialo-transferrin.	Om prøvematerialet Prøven (serum) er kun holdbar 1-2 døgn ved stuetemperatur. Forurening med mikroorganismer er kritisk, da mange producerer neuramidase og derfor kan give falsk forhøjede værdier af CDT. Bemærkninger Der findes normalt også små mængder isoformer med 7 eller 8 kæder af sialsyre, men de medbestemmes ikke.
Referencegrænse Normalt < 0,02 Den angivne værdi gælder for disialo-transferrin, bestemt som fraktionen af den totale mængde transferrin (alle isoformer med op til 5 sialsyrekæder) ved hjælp af højtrykskromatografi (HPLC), dvs. at disialo-transferrin skal udgøre mindre end 2% Det er en anbefalet metode (NPU 19601) – klik hér. Andre laboratorier kan have ande grænseværdier, afhængigt af den anvendte målemetode.	Laboratorium Klinisk Biokemisk Laboratorium, Risskov
Fortolkning Effekter af alkohol Forhøjede værdier (2 - 5 gange grænseværdien) ses sædvanligvis efter indtagelse af mere end 5 - 7 genstande (60 - 85 gram alkohol) dagligt i mindst en uge. Sensitiviteten er højst hos alkoholiserede patienter, mens andre patienter (og raske) godt kan have haft et midlertidligt højt alkoholforbrug i flere uger, uden at CDT bliver forhøjet. Der er derfor ikke nogen entydig korrelation mellem CDT og alkoholforbrug, og analysen er derfor heller ikke er velegnet til en generel screening for højt alkoholforbrug. CDT har en halveringstid på 10-14 dage, og forhøjede værdier hos alkoholikere vil derfor normaliseres i løbet af 3 uger, hvis de følger en afvænningsbehandling. Analysen kan derfor bruges i kontrollen af sådanne behandlingsforløb. Antabus har ingen selvstændig indflydelse på måleværdierne af CDT. Andre tilstande Tilsvarende forhøjede værdier ses også ved ikke-alkoholisk leversygdom, fx cirrose efter kronisk aktiv hepatit, ved primær biliær cirrose og ved hepatocellulært carcinom. Meget høje værdier kan ses ved det sjældne heriditære carbohydrat-deficient glykoprotein syndrom, og hos nogle patienter med cystisk fibrose. Lettere forhøjede værdier kan ses ved jernmangel, under graviditet og ved behandling med østogener, hos senil demente, ved misbrug af organiske opløsningsmidler ("sniffing"), samt ved colorectalt carcinom og ved ubehandlet galaktosæmi.
Links Se ovenfor	Forfatter Ulrik Gerdes
Koder NPU19601 (for analysen på KBL); NPU10000; p_CDT		ñ
Gå til startsiden	Sidst opdateret — 10-12-09 20:19