|
|
|
|
Sidst opdateret 07-06-2006 21:57 :: Vejviser :: Forklaringer :: Søgning |
|||
|
|
|
|
|
|||
|
|
|
B—Leukocyttyper, fraktionerede AnalysegruppeSynonymer: Differentialtælling (af leukocytter) Kategorier: Hæmatologiske kvantiteter; Hæmatologiske sygdomme; Inflammatoriske tilstande; Infektionssygdomme |
|
|
||
|
|
|
Indikationer
Se under Hæmatologiske kvantiteter Analysen bør altid rekvireres sammen med B—Leukocytter (total), hvis der er den mindste mistanke om malign hæmatologisk sygdom. Analysen bør i det hele taget rekvireres på relativt vide indikationer, da det er fx ikke usædvanligt, at der både ved akutte og kroniske infektionssygdomme kan findes en abnorm differentialtælling, selvom der ikke er leukocytose. |
Om
prøvematerialet
Prøven bør analyseres indenfor 2 døgn, da der ellers sker ændringer i cellernes fysiske egenskaber, som gør de maskinelle differentialtællinger (lidt) upålidelige. |
|
|
|
|
|
|
Referenceintervaller
Neutrocytter 2,00 - 7,00 mia/L
(45 – 65 %) Lymfocytter 1,30 - 3,50 mia/L
(20 – 40 %) Monocytter 0,20 - 0,70 mia/L
(2 – 10 %) Eosinofilocytter < 0,50 mia/L
(1 – 5 %) Basofilocytter <0,10 mia/L
(< 1%) Procenterne angiver de relative fordelinger i forhold til B—Leukocytter. Referenceintervallerne kan være forskellige mellem laboratorier. Der findes særlige referenceintervaller for børn. Det skal især bemærkes at børn i alderen fra 2 uger og op til 4 år har flere lymfocytter (50 – 65 %) end neutrocytter (30 – 40 %). |
|
|
|
|
|
|
|
Fortolkning
Neutrocytter (neutrofilocytter,
polymorfnukleære leukocytter)
Neutrocytose kan skyldes en lang række forskellige tilstande (se under B-Leukocytter, total).
Værdier over 50 mia/l skyldes næsten altid myeloid leukæmi
og er associeret med stor variation i cellernes modningsgrad. Udtalt
neutrocytose med umodne celletyper (leukæmoid reaktion) ses
også ved svære bakterielle infektioner, myelofibrose og
knoglemarvskarcinose. Selv ved let neutrocytose
ses næsten altid en øget forekomst af stavkernede celler (normalt
< 5%) og ofte også forekomst af metamyelocytter (’venstreforskydning’).
Ved mere udtalt neutrocytose ses også myelocytter og eventuelt
promyelocytter. Neutropeni ses især ved knoglemarvdepression (malign sygdom eller toksiske påvirkninger, herunder stråle- og kemoterapi) og ved sepsis, men kan fx også skyldes autoimmune reaktioner (eventuelt udløst af et medikament), virusinfektion, kronisk leversygdom (især cirrose) og svær vitamin B12- eller folatmangel. Ved miltforstørrelse kan ses neutropeni som følge af øget sekvestrering. Lymfocytter
Lymfocytose ses ved lymfatisk leukæmi, og ved pertussis- og virusinfektioner (især hepatitis, rubella, mononukleose, cytomegalovirus). Lymfocytterne er ofte umodne eller atypiske, og kan fx ved mononukleose have et karakteristisk ’irriteret’ eller ’reaktivt’ udseende (Pfeiffer celler). Lymfopeni kan skyldes en redistribution af celler (fx efter behandling med glukokorticoider) eller en mindskning af mængden af lymfoidt væv, fx efter behandling med cytostatika, ved cøliaki, ved Hodgkins lymfom og ved AIDS. Monocytter
Monocytose
ses ved kroniske bakterielle infektioner og langvarige inflammatoriske
tilstande, som fx tuberkulose, bakteriel endocardit, kronisk inflammatorisk
tarmsygdom og sarkoidose, samt ved myelodysplastisk syndrom, lymfomer og
monocytleukæmi. Monocytopeni forekommer stort set kun ved pancytopeni. Eosinofilocytter (eosinofile leukocytter)
Eosinofili kan ses ved allergiske tilstande, ved parasitsygdomme, ved scarlatina, ved
reumatiske sygdomme, ved malign granulomatose og ved lymfomer, ved visse
solide cancere, samt ved kronisk myeloid leukæmi. Langvarig og udtalt
eosinofili ses ved idiopatisk hypereosinofilt syndrom. Eosinopeni forekommer stort set kun ved pancytopeni. Basofilocytter (basofile leukocytter)
Basofili kan fx ses ved infektioner, thyreotoksikose og mastocytose, samt ved kronisk myeloid leukæmi. Basofilopeni forekommer stort set kun ved pancytopeni. |
Maskinel versus
manuel differentialtælling
Der laves først
en maskinel differentialtælling, og hvis der findes
usædvanlige celletyper eller påfaldende
fordelinger af cellerne, bliver der udført en manuel differentialtælling.
Sygehusafdelinger vil i
så fald enten kunne se de maskinelle resultater med en note om at de
skal tages med forbehold, fordi der senere kommer resultater af en manuel
tælling, eller vil få et ”tomt svar” med en note om
at resultater af en manuel tælling følger. Praktiserende læger vil først få svar, når der er udført en manuel tælling. Udover tal for de
gængse leukocyttyper giver maskinerne også summen af
antallet af metamyolocytter, myelocytter og promyelocytter
(hvis de findes). Efter en manuel tælling udgives differentierede
resultater for segmentkernede neutrofilocytter, stavkernede neutrofilocytter,
metamyolocytter, myelocytter, promyelocytter og
blaster (hvis de findes), samt for normale og atypiske lymfocytter (hvis
de findes). Desuden vil der ofte kunne knyttes forskellige kommentarer til cellernes udseende, fx vedrørende kernernes form og farve, cytoplasmaets farve og forekomsten af inklusionslegemer. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Links
Ingen |
Forfatter |
|
|
|
|
|
|
KoderNPU18156; b_leukocyttyper |
|
|
||
|
|
|
Sidst opdateret — 07-06-06 21:57 |
||||