Sidst opdateret 07-06-2006 21:57 :: Vejviser :: Forklaringer :: Søgning
B—Leukocyttyper, fraktionerede Analysegruppe Synonymer: Differentialtælling (af leukocytter) Kategorier: Hæmatologiske kvantiteter; Hæmatologiske sygdomme; Inflammatoriske tilstande; Infektionssygdomme
Indikationer Se under Hæmatologiske kvantiteter Analysen bør altid rekvireres sammen med B—Leukocytter (total), hvis der er den mindste mistanke om malign hæmatologisk sygdom. Analysen bør i det hele taget rekvireres på relativt vide indikationer, da det er fx ikke usædvanligt, at der både ved akutte og kroniske infektionssygdomme kan findes en abnorm differentialtælling, selvom der ikke er leukocytose.	Om prøvematerialet Prøven bør analyseres indenfor 2 døgn, da der ellers sker ændringer i cellernes fysiske egenskaber, som gør de maskinelle differentialtællinger (lidt) upålidelige.
Referenceintervaller Neutrocytter 2,00 - 7,00 mia/L (45 – 65 %) Lymfocytter 1,30 - 3,50 mia/L (20 – 40 %) Monocytter 0,20 - 0,70 mia/L (2 – 10 %) Eosinofilocytter < 0,50 mia/L (1 – 5 %) Basofilocytter <0,10 mia/L (< 1%) Procenterne angiver de relative fordelinger i forhold til B—Leukocytter. Referenceintervallerne kan være forskellige mellem laboratorier. Der findes særlige referenceintervaller for børn. Det skal især bemærkes at børn i alderen fra 2 uger og op til 4 år har flere lymfocytter (50 – 65 %) end neutrocytter (30 – 40 %).
Fortolkning Neutrocytter (neutrofilocytter, polymorfnukleære leukocytter) Neutrocytose kan skyldes en lang række forskellige tilstande (se under B-Leukocytter, total). Værdier over 50 mia/l skyldes næsten altid myeloid leukæmi og er associeret med stor variation i cellernes modningsgrad. Udtalt neutrocytose med umodne celletyper (leukæmoid reaktion) ses også ved svære bakterielle infektioner, myelofibrose og knoglemarvskarcinose. Selv ved let neutrocytose ses næsten altid en øget forekomst af stavkernede celler (normalt < 5%) og ofte også forekomst af metamyelocytter (’venstreforskydning’). Ved mere udtalt neutrocytose ses også myelocytter og eventuelt promyelocytter. Neutropeni ses især ved knoglemarvdepression (malign sygdom eller toksiske påvirkninger, herunder stråle- og kemoterapi) og ved sepsis, men kan fx også skyldes autoimmune reaktioner (eventuelt udløst af et medikament), virusinfektion, kronisk leversygdom (især cirrose) og svær vitamin B12- eller folatmangel. Ved miltforstørrelse kan ses neutropeni som følge af øget sekvestrering. Lymfocytter Lymfocytose ses ved lymfatisk leukæmi, og ved pertussis- og virusinfektioner (især hepatitis, rubella, mononukleose, cytomegalovirus). Lymfocytterne er ofte umodne eller atypiske, og kan fx ved mononukleose have et karakteristisk ’irriteret’ eller ’reaktivt’ udseende (Pfeiffer celler). Lymfopeni kan skyldes en redistribution af celler (fx efter behandling med glukokorticoider) eller en mindskning af mængden af lymfoidt væv, fx efter behandling med cytostatika, ved cøliaki, ved Hodgkins lymfom og ved AIDS. Monocytter Monocytose ses ved kroniske bakterielle infektioner og langvarige inflammatoriske tilstande, som fx tuberkulose, bakteriel endocardit, kronisk inflammatorisk tarmsygdom og sarkoidose, samt ved myelodysplastisk syndrom, lymfomer og monocytleukæmi. Monocytopeni forekommer stort set kun ved pancytopeni. Eosinofilocytter (eosinofile leukocytter) Eosinofili kan ses ved allergiske tilstande, ved parasitsygdomme, ved scarlatina, ved reumatiske sygdomme, ved malign granulomatose og ved lymfomer, ved visse solide cancere, samt ved kronisk myeloid leukæmi. Langvarig og udtalt eosinofili ses ved idiopatisk hypereosinofilt syndrom. Eosinopeni forekommer stort set kun ved pancytopeni. Basofilocytter (basofile leukocytter) Basofili kan fx ses ved infektioner, thyreotoksikose og mastocytose, samt ved kronisk myeloid leukæmi. Basofilopeni forekommer stort set kun ved pancytopeni.	Maskinel versus manuel differentialtælling Der laves først en maskinel differentialtælling, og hvis der findes usædvanlige celletyper eller påfaldende fordelinger af cellerne, bliver der udført en manuel differentialtælling. Sygehusafdelinger vil i så fald enten kunne se de maskinelle resultater med en note om at de skal tages med forbehold, fordi der senere kommer resultater af en manuel tælling, eller vil få et ”tomt svar” med en note om at resultater af en manuel tælling følger. Praktiserende læger vil først få svar, når der er udført en manuel tælling. Udover tal for de gængse leukocyttyper giver maskinerne også summen af antallet af metamyolocytter, myelocytter og promyelocytter (hvis de findes). Efter en manuel tælling udgives differentierede resultater for segmentkernede neutrofilocytter, stavkernede neutrofilocytter, metamyolocytter, myelocytter, promyelocytter og blaster (hvis de findes), samt for normale og atypiske lymfocytter (hvis de findes). Desuden vil der ofte kunne knyttes forskellige kommentarer til cellernes udseende, fx vedrørende kernernes form og farve, cytoplasmaets farve og forekomsten af inklusionslegemer.
Links Ingen	Forfatter Ulrik Gerdes
Koder NPU18156; b_leukocyttyper		ñ
Gå til startsiden	Sidst opdateret — 07-06-06 21:57