Sidst opdateret 18-12-2006 18:03 :: Vejviser :: Forklaringer :: Søgning

 

 

 

 

 

 

PAlanin-aminotransferase (ALAT)

Katalytisk koncentration

Synonymer: ALAT; ALT; Glutamat-pyruvat transaminase; GPT; Alanintransaminase

Kategorier: Lever- og galdevejssygdom; Levertal; Plasmaenzymer

 

 

 

 

Indikationer

Påvisning og differentiering af lever- og galdevejssygdom, og moni­tore­ring af patienter med disse sygdomme. Analysen bør al­min­de­lig­vis rekvireres sammen med andre levertal.

Beskrivelse

Enzymet forekommer overvejende i hepatocytter, men findes fx også i nyrer og muskelvæv. Markant forhøjede aktiviteter i plasma er en stærk indikation for forekomst af hepatocellulær påvirkning eller ne­krose af en eller anden årsag.

 

 

 

 

 

 

Referenceintervaller

Mænd            10 - 70 U/L

Kvinder          10 - 45 U/L

De angivne referenceintervaller gælder for den såkaldte IFCC-me­to­de ved 37 °C og er baseret på resultaterne fra en stor nordisk under­søgelse.

Der kan være betydelige forskelle i referencerintervallerne mellem laboratorier, både afhængigt af de anvendte målemetoder og refe­rencepopulationen. Der findes særlige referenceintervaller for børn.

 

 

 

 

 

Fortolkning

Værdier 10 til 50 gange over referenceintervallet (og nogle gange højere) ses ved akut hepatis B, og i nogle tilfælde af hepatitis A og C.

P-ALAT stiger typisk 1-2 uger før patienten bliver ikterisk, når et mak­simum samtidig med optræden af ikterus (hvis det forekommer) og falder til normale værdier i løbet af 4-8 uger.

Svært forhøjede værdier (op til 100 gange over referenceintervallet) ses også ved forgiftning med fx para­ceta­mol, organiske op­løs­ningmidler og visse svampe, samt ved hypoksisk leverpåvirkning.

Moderat forhøjede værdier (5 til 10 gange over referenceintervallet) kan skyldes en lang række forskellige leversygdomme og leverpåvirk­ninger, fx hepatis A eller C, kronisk viral hepatitis B eller C, mono­nukleose, cytomegalovirusinfektion og infektioner med andre ikke-hepatotrope vira, autoimmun hepatitis, alkoholisk hepatitis, cirrose, akut galdevejsobstruktion, hepatocarcinomer eller levermetastaser, leversygdom under graviditet, og sværere leverstase (højresidig hjerteinsufficiens).

Let til moderat forhøjede værdier kan også ved skader på og syg­domme i skeletmuskulatur, og efter status epilepticus og grand mal anfald. I sådanne tilfælde findes dog samtidig altid højere værdier af P-ASAT og fx også forhøjede værdier af P-Kreatinkinase.

Let forhøjede værdier (2 til 5 gange over referenceintervaller) kan ses ved mange tilstande, herunder behandlinger med en lang række forskellige farmaka. Det gælder fx også paracatamol i almindelig dosering ved kroniske smerter (1 gram 4 gange dagligt), hvor forhøjelsen optræder indenfor den første uge efter påbegyndelse af behandlingen.

Vedvarende forhøjede værdier uden påviselig leversygdom kan i sjældne tilfælde skyldes cirkulerende komplekser af enzymet og et immunoglobulin ("makro-ALAT").

ASAT/ALAT ratio?

Ved udbredte hepato­cellu­lære nekro­ser frigøres meget mito­kon­drielt ASAT, og en ratio mellem ASAT og ALAT > 1 kan være et prognostisk dår­ligt tegn.

 

 

 

 

 

Bemærkninger

Halveringstiden af ALAT i plasma er omkring 48 timer, mens den kun er 15-20 timer for aspartat-aminotransferase (ASAT), hvilket betyder at stigninger til maksimale værdier og fald mod normale værdier sker langsommere for ALAT end for ASAT.

 

 

 

 

 

Links & referencer

Informationerne på denne side stammer især fra:

·         Clinical laboratory diagnostics. Use and assessment of clinical laboratory results. Ed. Lothar Thomas. TH-Books Verlags­gesell­schaft mbH; Frankfurt 1998

·         Tietz textbook of clinical chemistry and molecular diagnostics; 4.Edition. Eds. Carl A. Burtis, Edward R. Ashwood, David E. Bruns. Elsevier Saunders; 2006

Referencer

·         Watkins et al. Aminotranferase elevation in healthy adults receiving 4 grams of acetaminophen daily. JAMA 2006; 296: 87-93.

Forfatter

Ulrik Gerdes

 

 

 

 

Koder

NPU19651; p_alat

 

 

ñ

 

 

Gå til startsiden

Sidst opdateret — 18-12-06 18:03