Sidst opdateret 12-10-2006 23:20 :: Vejviser :: Forklaringer :: Søgning

 

 

 

 

 

 

PEtanol

Stofkoncentration

Synonymer: Alkohol; Ethanol; Ætanol; Etylalkohol; Ethylalkohol; Hydroxyethan

Kategorier: Forgiftning; Alkoholisme

 

 

 

 

Indikationer

Analysen anvendes især ved mistanke om alkoholforgiftning. Den er særlig relevant ved mulige svære forgiftninger og i tilfælde hvor et stort alkoholindtag kan være suppleret med indtagelse af andre rus­midler, herunder CNS-stimulerende midler (fx amfetamin), som kan medføre en klinisk maskering af en dødelig alkoholforgiftning.

Analysen kan også anvendes i udredningen og kontrollen af patienter som mistænkes for at have et højt alkoholforbrug (alkoholikere), hvis prøven fx tages en morgen eller en formiddag på en almindelig hver­dag.

Analyser med retslige konsekvenser skal udføres på Retsmedicinske eller -kemiske institutioner, og med politiets mellemkomst.

Beskrivelse

Den traditionelle koncentrationsangivelse er »promille«, hvilket er gram etanol per kg fuldblod. Plasmaværdier i mmol/L kan omregnes til promiller ved at. multiplicere med 0,0381. Promiller i fuldblod (g/kg) kan omvendt omregnes til plasmaværdier i mmol/L ved at multiplicere med 26,23.

Omregningerne er baseret på en gennemsnitlig vægtfylde af fuldblod på 1,06 kg/L, en gennemsnitlig ratio mellem koncentrationen af etanol i plasma og fuldblod på 1,14, og etanols molekylvægt på 46,07 g/mol.

Hent et Excel-program der kan udføre diverse begninger

Links

Wikipedia om etanol

Patientforberedelse

Der må ikke anvendes afspritning af nogen art i forbindelse med prøve­tagningen!

Excel-program til bereg­nin­ger vedrørende alkohol

Hent programmet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fortolkning

Ved tydelig beruselse ses typisk værdier på 45 - 60 mmol/L (1,7 - 2,3 promille).

Ved 65 - 90 mmol/L (2,3 - 3,4 promille) kan personen være ukon­taktbar og med påvirket respiration, og ved værdier over 100 mmol/L (3,8 promille) er der risiko for respirationslammelse og død.

Børn, unge og gamle er mere følsomme for effekterne af givne koncentrationer, mens alkoholikere ofte kan tolerere høje plasma­kon­centrationer.

Der er også betydelige etniske forskelle i tolerancen overfor alkohol, bl.a. betinget af forskelle i aktiviteterne af de fore­kommende isoenzymer af etanol-dehydrogenase og acetaldehyd-dehydro­gena­se.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfatter

Ulrik Gerdes

 

 

 

 

Koder

NPU01992; p_etanol

 

 

ñ

 

 

Gå til startsiden

Sidst opdateret — 12-10-06 23:20