Sidst opdateret 30-05-2006 20:11 :: Vejviser :: Forklaringer :: Søgning
P—gamma-Glutamyltransferase Katalytisk koncentration Synonymer: GGT; gamma-GT; γ-GT; gamma-Glutamyltranspeptidase; GGTP Kategorier: Lever- og galdevejssygdom; Levertal; Alkoholisme; Plasmaenzymer
Indikationer ·Mistanke om leversygdom, og især tilstande med kolestase. ·Udredning af patienter med forhøjet P-Basisk fosfatase. ·Udredning og kontrol af patienter som har (eller mistænkes for at have) et højt alkoholforbrug. Beskrivelse GGT findes stort set kun i leveren og galdevejene, og forhøjede enzymaktiviteter i plasma har derfor oftest en hepatobiliær baggrund. En stor del af enzymet er bundet til lipoproteiner i plasma, især HDL, men også LDL.	Om prøvematerialet Der må ikke bruges citrat, oxalat eller flourid som antikoagulans, da det giver falsk lave værdier Hæmolyse giver også falsk lave værdier.
Referenceintervaller Mænd < 40 år 10 - 80 U/L Mænd ≥ 40 år 15 - 115 U/L Kvinder < 40 år 10 - 45 U/L Kvinder ≥ 40 år 10 - 75 U/L Forskellige laboratorier kan have forskellige referenceintervaller, afhængigt af den anvendte måleteknik. Der findes særlige referenceintervaller for børn.
Fortolkning Generelt P-gamma-Glutamyltransferase bør altid fortolkes sammen med andre levertal, især P-Alkalisk fosfatase og P-Alanin-aminotransferase (ALAT). Specifikt Meget forhøjede værdier af GGT (op til 10 gange øvre grænse i referenceintervallet) ses især ved ekstrahepatisk kolestase, fx ved kolangit, kolecystitis eller invaderende cancer pancreatis, men ses også ved intrahepatisk kolestase, og kan ses ved svær akut toksisk hepatitis og alkoholisk betinget cirrose. Moderat forhøjede værdier ses ved infektiøs hepatitis, cirrose, fedtlever, hepatocellulær carcinom, levermetastaser, kronisk leverstase (højresidig hjerteinsufficiens), samt ved toksiske leverpåvirkninger, herunder alkohol- og medikamentforgiftninger. Behandling med en lang række farmaka, fx tiazider, antidepressiva, benzodiazepiner, antityroide midler, antiepileptika og diverse enzyminducerende lægemidler kan medføre let til moderat forhøjede værdier. Let til moderat forhøjede værdier kan i øvrigt ses ved nyresygdom, hyperlipidæmi, inflammatoriske tilstande, akut leverstase (højresidig hjerteinsufficiens), akut pancreatis, myokardieinfarkt, diabetes mellitus (især ved kardiovaskulær sygdom), samt ved hjernetumorer og hjerneblødninger. Leversygdom, knoglesygdom eller noget helt andet? Hvis der findes en normal GGT hos en patient med forhøjet P-Basisk fosfatase tyder det på knoglesygdom, eller en anden, ikke-hepatisk årsag til forhøjelsen af fosfataseaktiviteten. Det kan fx ses hos helt normale gravide,fordi placenta har et højt indhold af basisk fosfatase. Særligt om GGT og alkoholisme Hvis indikationen vedrører alkoholmisbrug, så kan analysen med fordel fortolkes sammen med P-Carbohydrat-deficient transferrin (CDT) og eventuelt en række andre, mindre specifikke biokemiske markører for et højt alkoholforbrug — se Alkoholisme. Forhøjede værdier af GGT er en god markør for et kronisk højt alkoholforbrug (alkoholisme), men ikke for et midlertidig højt forbrug hos andre. Stigninger vil dog kunnes ses efter 1-2 ugers højt forbrug. GGT har en biologisk halveringstid på mellem 2 og 4 uger, og analysen er derfor velegnet til kontrol af alkoholikere som fx sættes i behandling med antabus. Vedvarende forhøjet P—gamma-Glutamyltransferase uden påviselig årsag Fænomenet kan skyldes ”Makro-GGT” — se Plasmaenzymer
Links Ingen	Forfatter Ulrik Gerdes
Koder NPU19657; p_ggt		ñ
Gå til startsiden	Sidst opdateret — 30-05-06 20:11