Sidst opdateret 11-02-2011 13:22 :: Vejviser :: Forklaringer :: Søgning

 

 

 

 

 

 

PNortriptylin

Stofkoncentration

Synonymer: Noritren

Kategorier: Farmaka ; Antidepressiva; Tricyklisk; Psykiatriske sygdomme

 

 

 

 

Beskrivelse af medikamentet

Nortriptylin er et tricyklisk antidepressivum, og er en metabolit af amitriptylin. Det findes som tabletter, der tages 1-2 gange i døgnet

Indikation for analysen

Plasmakoncentrationsmålinger bør overvejes som led i en rutine­mæs­sig behand­lingskontrol 1 og 3 uger efter påbegyndt behand­ling (eller ændring af dosis), og herefter hver 3. til 6. måned.

Analyserne er især relevante hos ældre patienter, hos patienter med hjertelidelser og patienter med epilepsi, samt i forløb med utilfreds­stil­lende klinisk effekt, ved forekomst af (påfaldende) bivirkninger, i situa­tioner med mulige interaktioner, og ved mistanke om non-kom­plians.

Prøvetagningstidspunkt

Almindeligvis om morgenen

Terapeutisk interval

200 - 600 nmol/L

Værdier over 2.000 nmol/L er toksiske og der bliver ringet fra laboratoriet, hvis der findes værdier over denne grænse.

Beregning af dosisforslag

Hvis der ønskes beregninger af dosisforslag skal laboratoriet oplyses om den aktuelle dosering, inkl. dispenseringsform og tidspunkter.

Af hensyn til rådgivning vedrørende interaktioner (se nedenfor) og mulig­hederne for at detektere analytisk interferens skal det også oplyses, hvad patien­ten i øvrigt får af medicin.

Farmakokinetik

Biotilgængeligheden er ca. 50%. Den maksimale plasmakoncentra­tion nås efter ca. 1 time, protein­bindingen er ca. 93% og fordelingsvolumen er 18 L/kg.

Stoffet meta­bo­liseres i leveren (CYP1A2, CYP2C19, især CYP2D6, og CYP3A4) til flere aktive metabolitter.

Plasmahalveringstiden er 15 – 39 timer, hos ældre dog helt op til 90 timer. Steady-state nås oftest indenfor 1 uge.

Links

Medicin.dk

Wikipedia

Laboratorium
Klinisk Biokemisk Laboratorium, Risskov

Patientforberedelse

Pa­tienten skal vente med en eventuel mor­genmedicin, indtil prø­ven er taget.

Prøvemateriale

Der skal anvendes 0,5 mL se­rum til analysen, dvs. at blod­prøven skal tages i rør uden antikoagulans.

Der må ikke bruges rør med gel, og prøverne skal beskyt­tes mod lys.

Serum skal afpipetteres og sen­des med almindelig post i ADR-godkendt emballage.

Rekvisition

Der skal bruges en særlig rekvisitionsseddel.

Klik hér for at hente en

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Farmakokinetiske interaktioner

Samtidig behandling med carbamezepin, fenytoin og/eller fenemal øger metabolismen af stoffet, og kan reducere plasmakoncentratio­nen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfatter

Ulrik Gerdes

 

 

 

 

Koder

NPU02923; p_nortriptylin

 

 

ñ

 

 

Sidst opdateret — 11-02-11 13:22