Sidst opdateret 02-05-2006 19:59 :: Vejviser :: Forklaringer :: Søgning
P(fPt)—Triglycerid Stofkoncentration Synonymer: Total triglycerid; Triglycerider; Triacylglyceroler Kategorier: Plasmalipider og -lipoproteiner; Dyslipidæmi og arteriosklerose
Indikationer Analysen er en grundliggende undersøgelse ved mistanke om forstyrrelser i lipoproteinstofskiftet. Den anvendes også i vurderingen af risiko for udvikling af aterosklerose og iskæmisk hjertesygdom, og bør også bestilles hos patienter med pancreatitis. Beskrivelse P-Triglycerid er summen af triglycerid i alle lipoproteiner i plasma. Hos fastende personer uden kylomikronæmi bidrager VLDL typisk med 65-75%, LDL med 15-20% og HDL med 2-5%. Hos ikke-fastende personer og hos patienter med svær hypertriglyceridæmi stammer de største bidrag fra kylomikroner (eller restpartikler). Der kan også være store bidrag fra intermediær densitet lipoproteiner (IDL), fx ved diabetes, og fra abnorme lipoproteiner hos patienter med svær leversygdom.	Patientforberedelse Patienten skal faste 8 - 10 timer. Ved faste (eller markant kalorierestriktion) i flere døgn ses stigning i P-Triglycerid. Om prøvematerialet Plasma eller serum skal analyseres indenfor 2 døgn efter prøvetagningen.
Aktionsgrænse Alle > 2,0 mmol/L
Fortolkning Svær hypertriglyceridæmi med værdier over 10 mmol/L (og helt op over 300 mmol/L) ses ved genetisk betinget primær hypertriglyceridæmi (fx familiær hypertriglyceridæmi), men kan fx også ses ved dysreguleret diabetes mellitus eller alkoholisme, kombineret med genetisk disposition til hypertriglyceridæmi. Tilstanden skyldes øgede plasmakoncentrationer af kylomikroner og/eller VLDL og er forbundet med øget risiko for pancreatitis, men ikke arteriosklerose. P-Kolesterol bliver også forhøjet på grund af bidraget af kolesterol fra kylomikroner og/eller VLDL, og kan komme op over 20 mmol/L ved ekstrem hypertriglyceridæmi. Værdier op til 10 mmol/L ses ved forskellige primære dyslipoproteinæmier (fx dysbetalipoproteinæmi) og som sekundære tilstande, fx ved udtalt adipositas, alkoholisme, dysreguleret diabetes mellitus, hypotyreoidisme, nyreinsufficiens, nefrotisk syndrom, kronisk obstruktiv leversygdom og akut parenkymatøs leversygdom. Værdierne er forbundet med øget risiko for aterosklerose, hvis de skyldes øgede plasmakoncentrationer af delvist metaboliserede VLDL-partikler. P-Kolesterol er oftest også moderat forhøjet. Værdier mellem 2 og 5 mmol/L kan ses ved de samme tilstande som ovenfor, samt ved behandling med visse farmaka (fx tiazider, visse betablokkere og steroider). Værdierne er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdom, især hos personer med øget risiko af andre årsager. Hypertriglyceridæmi er almindeligvis associeret med lavt HDL-kolesterol. Ved kronisk alkoholisme kan HDL-kolesterol imidlertid være relativt højt (fx over 1,5 mmol/L), selvom patienten har hypertriglyceridæmi. Lave værdier har ingen klinisk betydning. Vedrørende plasmalipider og kardiovaskulær sygdom — klik hér	Bemærkninger Kylomikroner og VLDL-partikler er så store at de spreder synligt lys. Plasma er derfor mælket ved hypertriglyceridæmi og ligner skummetmælk, når P-Triglycerid er over 10 mmol/L og sødmælk eller fløde, når P-Triglycerid er over 20 mmol/L. Hvis en hypertriglyceridæmi alene skyldes forhøjede mængder VLDL har plasma et særegent perlemorsagtigt skær. C-vitaminer kan give falsk for lav P-Triglycerid Den hyppigst anvendte målemetode medbestemmer frit glycerol i plasma, og dette kan medføre falsk forhøjede værdier hos svært medtagne patienter og patienter i heparinbehandling.
Links Ingen	Forfatter Ulrik Gerdes
Koder NPU03620; p_triglycerid		ñ
Gå til startsiden	Sidst opdateret — 02-05-06 20:12