:: kliniskbiokemi.net :: Arkiv :: Niveau 1 (ikke ret gamle ting)

:: Klik dig tilbage til nutiden, og fremtiden :: 
:: Klik dig dybt ned i fortiden (Niveau 2) ::

 
 

Arkiverede nyheder

► Spændende forskningsprojekt

29-12-2010: Carboxylesterase 1 (CES1) er et leverenzym, som bl.a. nedbryder nogle hyppigt anvendte farmaka.

Aktiviteten er genetisk bestemt, dvs. at der er forskel på hvor hurtigt folk kan nedbryde farmaka, fx metylfenidat.

► I disse sparetider...

18-12-2010: ... er det godt at kigge ind i Rigsrevisionens helt nye rapport om baggrunden for problemerne.

► Støt Wikipedia!

15-12-2010: Vi bruger alle sammen Wikipedia, også selvom vi måske ikke altid vil være ved at det er en god kilde til information om alt muligt mellem himmel og jord.

Projektet er ikke kommercielt, så de har brug en lille skilling fra hver af deres 400 millioner brugere.

Hvis du er én af dem, så giv lidt...!

Støt Wikipedia

► Danmarks bedste til klinisk biokemi

09-12-2010: Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Sygehus fik for andet år i træk førstepladsen i Dagens Medicins afstemning om hvem der er landets bedste til klinisk biokemi.

Tillykke med det, kære venner!

► Læge & leder

27-11-2010: Jeg har lige været på OLAU-kursus (grundmodulet) og det var meget lærerigt og inspirerende.

Sundhedsvæsenet er kompliceret (...) og det kliniske biokemiske miljøs opgaver i fremtiden er udfordrende, fordi vi skal interagere på en meget bred front i hele udviklingen.

Kompleksitet

► Klinisk biokemi frem mod 2020

17-11-2010: Jeg har holdt et foredrag med nogle betragtninger om fremtiden for klinisk biokemi.

 Dette hér er fremtiden! Har det kliniske biokemiske miljø format til at løfte opgaven?

► Laboratorieundersøgelser

17-11-2010: Linda Hilsted, Erik Hippe og Anne-Lise Kamper har skrevet en vældig god lille bog med nøgleinformationer om især klinisk biokemiske analyser.

Meget velskrevet og godt struktureret. Et lækkert og effektivt layout på 185 sider, og i "kittellommeformat".

Men alligevel: En bog...? Hér i 2010 og til 234 kr., inkl. moms?

Jeg vil gemme mit eksemplar i håbet om at kunne sælge det for mange penge om 10 år: Det sidste opslagsværk om laboratorieundersøgelser der udkom i papirform :o)

The Brain Observatory 

30-10-2010: Et interessant website for folk der interesserer sig for emnet.

En klinisk biokemisk encyklopædi

15-10-2010: Jeg har besluttet mig for at droppe mit projekt med forsøge at lave min helt egen professionelle klinisk biokemiske analysevejledning på Internettet.

Man kan linke til Lægehåndbogen.dk som jeg tilfældigvis også bidrager til.

► Danske nationale kortnavne

30-09-2010: Sundhedsstyrelsen har publiceret en liste med korte navne for en lang række biokemiske analyser.

DSKB anbefaler brugen af dem, og jeg glæder mig især over at der anvendes danske stavemåder :o)

► Lone Frank :: Mit smukke genom

25-09-2010: Bogen udkom i går og kan varmt anbefales til alle der beskæftiger sig med moderne genetik, især indenfor psykiatri og psykologi

► Noget om referenceintervaller

09-09-2010: Kvaliteten af disse vigtige værktøjer til fortolkning af biokemiske analyser skal forbedres.

Vi kan bl.a. bruge de mange gode data i vores laboratorieinformationssystemer til formålet.

► Om analysenavne... igen!

29-08-2010: Gad vide hvor meget tid der kunne have været sparet i forskellige sammenhænge, hvis man fra starten havde valgt at tilpasse de danske NPU-navne til dansk?

Hvis man fx havde valgt P-Kreatinin i stedet for P-Creatininium, for at nævne den hyppigst anvendte analyse.

Jeg har i mange år flittigt, og ofte også lidt hidsigt, argumenteret for brugen af danske analysenavne.

Men det har vist sig at være en kamp mod vejrmøller. Og jeg er ved at opgive ævred, selvom det fortsat undrer mig, hvad det er man tror at ville kunne opnå ved bruge analysenavne som alle har svært ved at forstå?

► Ferie :: James Joyce :: Ulysses

26-07-2010: Webmasteren er tilbage efter sommerferien, som bl.a. blev brugt til at læse James Joyce's vidunderlige bog. For tredje gang.

Den bliver bedre og bedre ved hver gennemlæsning, og næste gang vil jeg forsøge at læse den på originalsproget:

»Stately, plump Buck Mulligan...«

► Aftale om sundheds-it

19-06-2010: Regeringen og Danske Regioner indgik den 12-06-2010 en forpligtende aftale om udviklingen af sundheds-it i de kommende år.

 

► Pejlemærker for sundheds-it 2010

03-06-2010: Regionernes Sundheds-It Organisation (RSI) har netop publiceret 24 pejlemærker for udviklingen af området i de næste 3 år.

Det bliver spændende at se hvad der kommer ud af projekterne.

► Passwords: Et enormt spild af tid!

16-05-2010: Ifølge en rapport fra konsulentfirmaet Implement, koster det hvert år hospitalsvæsenet et trecifret millionbeløb i spildte personaleresurser, fordi folk skal bruge så meget tid på at logge ind på diverse it-systemer.

Det forunderlige er, at der også bruges meget tid på at skifte passwords, skønt der ikke findes skyggen af evidens for at det øger sikkerheden: Se hér

► Kan vi lære noget af filmbranchen?

09-05-2010: Det er svært at føre gode idéer og kreative løsninger frem til et informativt produkt.

Det er et velkendt problem i det kliniske biokemiske miljø, men vi kan jo lære af andre.

► Professionelle kliniske retningslinjer!

26-04-2010: Lægeforeningen har en god vision, og den stiller også implicitte krav til det kliniske biokemiske miljø i DK.

Lad os se at få udarbejdet én og kun én vejledning om brugen & fortolkningen af biokemiske undersøgelser!

► Om at leve med risiko

16-04-2010: Interessante betragtninger i en blog på videnskab.dk.

► Vil du gerne blive meget gammel?

09-04-2010: Udover at overleve diverse trusler gennem livet, så gælder det om at have et godt helbred når du bliver gammel.

James W. Vaupel har skrevet et review i Nature, som forklarer hvordan det hele hænger sammen.

Læs eventuelt også beretningen om madame Jeanne Calment som i 1997 døde i en alder af 122 år.

► Hvad siger alle de kloge hoveder?

29-03-2010: Der er måske nogle blålys i flokken, men der er altså også nogle ret kloge hoveder på dette site.

Bestemt værd at besøge!

► Fyr de it-svage ledere!

20-03-2010: Det er en barsk udmelding, men det grundliggende problem er også meget alvorligt.

Vi kan ikke have beslutningstagere som ikke fuldt forstår betydningen af it, og som derfor heller ikke kan træffe rigtige beslutninger indenfor området.

► Smukt nyt læger.dk!

20-03-2010: Lægeforeningens website er blevet bygget helt om. Og resultatet er blevet rigtig godt. Mere af den slags indenfor sundhedsvæsenet, tak!

► Grundforskning om vitamin B12

19-03-2010: Spændende nyt fra grundforskningen, som desværre ledsages af forkerte oplysninger.

Det er ikke korrekt, som det hævdes i artiklen, at vitamin B12-mangel kun kan behandles med indsprøjtninger.

En behandling med tabletter er i de fleste tilfælde ligeså god - se hér

► Et laboratorium på en papirchip!

12-03-2010: En innovativ udvikling af princippet bag lakmus-papiret.

► En fænomenal søgemaskine: Spezify!

05-03-2010: Det er sjældent at jeg bliver benovet over ting på Internettet.

Men Spezify.com gjorde mig paf! Det er en ret fantastisk konstruktion...

 ► Sundhedsstyrelsens udmelding for klinisk biokemi 2010

03-03-2010: Dokumentet var svært at finde, fordi det hed 'Specialevejledning' på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og ikke 'Specialeudmelding' som man skulle tro.

► Nasjonalt Kompetansesenter for Porfyrisykdommer (NAPOS)

27-02-2010: Jeg fandt dette fornemme site fra Haukeland Universitetssjukehus i Norge, da jeg søgte informationer om porfyri på Internettet.

Men jeg fandt intet tilsvarende site fra Danmark, selvom jeg ved, at vi også hér i landet råder over betydelige faglige kompetencer indenfor området.

► Spændende cancer-projekt!

19-02-2010: Kombinationen af avancerede biokemiske analyser, avanceret statistik og et stort personmateriale er en god idé!

► Alle disse løfter om et tidssvarende sundhedsvæsen

12-02-2010: Vi har som læger svært ved at manøvrere i et sundhedsvæsen, hvor selve idéen med de hele - at tage sig godt af syge mennesker - i tiltagende grad er blevet forplumret af alt muligt andet.

Denne debatbog er værd at læse, også for kliniske biokemikere!

► Lyngbyes laboratoriemedicin

04-02-2010: Jørgen Lyngbye har netop udgivet en ny version af sin storartede håndbog i laboratoriemedicin, med bidrag af Andreas Kjær til et kapitel om klinisk fysiologi, og med bidrag af Søren A. Ladefoged og Peter H. Nissen til et kapitel om molekylær medicin.

Bogen kan varmt anbefales: Min væsentligste indvending mod den er, at den ikke findes i elektronisk form!

► Eliteforsker 2010: Professor Kurt Vesterager Gothelf fra Århus

27-01-2010: Et fornemt arbejde med bitte små ting har givet stor pris!

► Biokemiske referenceintervaller for gravide og fødende

26-01-2010: Helt dugfriske data fra en større dansk undersøgelse af kvinder med normalt forløbende graviditeter og fødsler.

Fint arbejde! Nu skal resultaterne bare kunne bruges i vores it-systemer for at være anvendelige i klinisk praksis.

► Dit blodsukker er genetisk bestemt

22-01-2010: Er det nu også helt rigtigt? Hvis man læser den artikel der ligger til grund for påstanden, så er overskriften vist 'en sandhed med modifikationer'.

► Fejl i klinisk biokemi?

20-01-2010: Vi laver da ingen fejl på laboratorierne? Nej, ikke mange: De fleste sker før prøverne når frem til os.

► Medicinsk Kompendium...!

14-01-2010: 17. udgave af kompendiet udkom for snart et år siden, men jeg har først fået det for nyligt. Et storslået værk!

 

► Årets forskningsgennembrud: En nanoboks fra Århus

20-12-2009: Køn ser den ikke ud, men det er en meget, meget lille og yderst spændende ting!

► Ups! Det var sværere end vi troede...

18-12-2009: It-firmaet CSC erkender nu at de har undervurderet kompleksiteten i en opgave med digital tinglysning.

CSC står også bag LABKA, som er et ret udbredt laboratorieinformationssystem i Danmark.

► Danmarks bedste til klinisk biokemi

11-12-2009: Klinisk Biokemisk Afdeling på Århus Sygehus fik førstepræmien i Dagens Medicins afstemning om landets bedste til klinisk biokemi.

Tillykke med det!

► Genomisk Medicinsk Enhed

08-12-2009: Vil man om 20 år kunne skræddersy en behandling ud fra en analyse af en patients DNA? Det er der nogen der mener.

► Videokonference = TelePresence

28-11-2009: Fremtiden er begyndt for længe siden! Og der bliver sat turbo på brugen af informationsteknologier som mange tror kun findes i science fiction film. Men de er virkelige!

► Århus Universitetshospital i Risskov er Danmarks bedste til psykiatri

28-11-2009: Nyheden har ikke direkte noget med klinisk biokemi at gøre, men jeg har taget den med, fordi Klinisk Biokemisk Laboratorium hører hjemme på universitetshospitalet i Risskov.

Vi glæder os over påskønnelsen af hospitalets kliniske arbejde, som vi altid tilstræber at gøre vores bedste for at understøtte.

 ►deCode genetics er bankerot

21-11-2009: Et stort flagskib i flåden af lovende molekylærgenetiske projekter, det islandske deCode genetics, er gået i betalingsstandsning, men forsøger at restrukturere i de kommende 2 år.

► Nationale kliniske retningslinjer!

11-11-2009: Ja, tak - please! Og det kliniske biokemiske miljø i Danmark kunne fx tage têten ved at få etableret en fælles, autoritativ og især klinisk orienteret digital analysefortegnelse.

Det kunne blive en god satellit til at navigere efter i mange sammenhænge.

► Estimeret MBG ud fra HbA1c

05-11-2009: Man kan, omend med nogen usikkerhed, estimere folks middelblodglukosekoncentration (MBG) ud fra målte værdier af mængden af glykeret hæmoglobin (HbA1c) i deres blod.

Forfatterne til artiklen i Ugeskrift for Læger synes at det er en god idé.

► Ikt i sundhedsvæsenet

03-11-2009: Moderne informations- og kommunikationsteknologi (ikt) spiller en central rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen, og det er ikke spor overraskende, at ikt-inkompetente folk vil få det sværere og sværere ved at klare sig i miljøet.

Med mindre de klatrer op i hierarkiet, hvor elendige ikt-kompetencer næsten er en dyd. Tro mig!

► Resultater af KRAM-undersøgelserne

26-10-2009: Jeg ved ikke hvor meget klinisk biokemi der er i denne sag, men noget er der vel?

Hvis du downloader rapporten, så vær opmærksom på at den er på 257 sider og fylder 9,3 MB, og at pdf-filen ikke er i et dynamisk digitalt format, dvs. at du fx ikke kan åbne en dokumentoversigt eller linke fra indholdsfortegnelsen til diverse afsnit, hvis du gerne vil læse rapporten på en skærm.

Filen er med andre ord beregnet til at blive printet, hvilket ikke er ret godt for miljøet.

► Effekt af genterapi

26-10-2009: Spændende nyt! Det kan faktisk lade sig gøre at få sikre effekter af genterapi.

► Regeringens Sundhedspakke 09

24-10-2009: Et dokument som alle bør læse, også kliniske biokemikere.

► Bedre it-værktøjer til samarbejde?

10-09-2009: Det er et stort og voksende problem indenfor sundhedsvæsenet, at kommunikation forsøges håndteret ved hjælp af mails med vedhæftede filer.

Interaktive fora er langt bedre, men der er måske endnu bedre undervejs, især til brug i meget dynamiske faglige miljøer.

Forudsætningen for at værktøjer af den slags nogensinde bliver anvendt i det kliniske biokemiske miljø er dog at folk vil eller kan.

Det hænger desværre ofte sammen: Folk der ikke kan, vil ikke. Og så er vi jo lige vidt.

► Plante bider mus!

07-09-2009: Det er utroligt, men ikke desto mindre sandt! En plante der kan æde mus og rotter, og som  fået navnet Nepenthes attenboroughii efter Sir David Attenborough.

► Bioanalytikeres professionsidentitet

04-09-2009: Danske Bioanalytikere har publiceret en vældig god rapport om professionens selvværd og visioner.

Rapporten er sine steder lidt langhåret, men er bestemt værd at læse for alle der arbejder i miljøet. Også læger!

Og dbio kan i øvrigt også lære deres akademiske kolleger hvordan man hér i 2009 bør forsøge at tiltrække flere folk til miljøet -

:: Nemlig sådan: Et godt eksempel

:: Og ikke sådan: Et dårligt eksempel

► Snart 50% færre INR-målinger?

01-09-2009: Behandling med K-vitamin antagonister (bl.a. warfarin) er ret bøvlet, bl.a. fordi det kræver jævnlige målinger af INR for at sikre, at patienterne får nok, og ikke for meget medicin.

Halvdelen af alle de danske patienter får behandlingen på grund af atrieflimren, men det er måske snart slut:

Resultater fra et stort studium, som blev offentliggjort i Barcelona i forgårs, viser, at det er bedre at behandle patienterne med dabigatran.

Den nye behandling kræver ikke kontrol  af INR eller andre biokemiske variable, og er i det hele taget meget lettere at anvende for både patienter og læger.

Behandlingen koster imidlertid 18 gange mere end den gamle, hvis man kun ser på regningen fra apoteket. Og det nok er noget, der vil springe i øjnene i de regionale budgetter, da udgifterne vedrører omkring 50.000 mennesker.

Men hvad vil netto-resultatet være? Mit bud er en samlet besparelse for sundhedsvæsenet (og for samfundet), hvis man regner alle de indirekte udgifter til den nuværende behandling med.

 

Mere...

► Nobelprisen i medicin for forskning i telomerer og telomerase

06-10-2009: En velfortjent pris til tre amerikanske forskere for deres studier af cellernes klippekort.

 

 

Søg & find...!

Websitet bliver hver dag indekseret af FreeFind som er en ret smart konstruktion.

 

 

Opdateret :: 01-04-2011

Gode websites

Niels Bohr Instituttet

28-11-2008 :: Et meget indbydende og funktionelt website.

Hjertecenter Varde

05-10-2008 :: Smukt, funktionelt og professionelt!

Websitet Biomedexperts

07-09-2008 :: Dette site er noget af det smarteste og mest imponerende jeg har set i lang tid! Prøv det!

Digital Sundhed

06-06-2008 :: Flot & godt! Men det kunne da også lige mangle...!

 

 

 

Sidst opdateret den 01. april 2011 20:24